Heidi goes Ibiza

#
Lørdag den 4. juli 2015 kl. 19:00

2 koncepter i én fest! Det bedste fra Bierfest - Det bedste fra Grisefest. O.S.3 fyrer den af...

Bierfesterne har præget Ringriderfesten i Aabenraa i mere en et årti.
Og selvom grisefesten sidste år var en stor succes, har bierfesten nu alligevel været savnet af mange.

Derfor har vi nu valgt at samle det bedste af 2 verdener i et brag af en fest, hvor ølskum, Wienerschnitzel, barmfagre Heidies, helstegt pattegris og rodeotyr – kommer til at danne rammerne for en uforglemmelig aften, lørdag den 4. juli i Arena-teltet på Ringriderpladsen i Aabenraa.

En fest som strækker sig fra Münchens fantastiske Bierfester med lederhosen, bægerklang og tyrolerhits - til sydens sol med grisefest, farverige drinks, sangria og festlige sommerkjoler.

Bandet O.S.3 vil sammen med et veloplagt festudvalg sørge for god underholdning og vores restauratører vil servere en lækker buffet med det bedste af 2 verdener. - Hvor i verden vil det være muligt både at få serveret helstegt pattegris, wienersnitzel, øl i litervis, jägerbombs og sangria i én og samme fest ???


Men bare fordi at man nu kan bestille sine billetter fra sofaen, betyder det selvfølgelig ikke at vore gæster skal snydes for muligheden for at sidde sammen med venner og bekendte.

Torsdag den 2. juli 2015 kl. 15.00 – 18.00 har man mulighed for at møde op i ”Biergarten teltet” på Ringriderpladsen i Aabenraa, og få foretaget de nødvendige bordreservationer og samtidig få udleveret sine armbånd til festen.
Det er vigtigt at man medbringer billetter på alle deltagere der ønsker at sidde sammen. Der er ikke mulighed vælge egen placering i teltet, da denne fordeles efter vilkårlig lodtrækning.

Såfremt man ikke ønsker at sidde flere hold sammen kan man også vælge at medbringe sin billet på festdagen.
Fra kl. 18.00, lørdag den 4. juli 2015, vil man i ”Biergarten teltet” have mulighed for at byttet sine billetter til armbånd, samt have mulighed for at købe øl-kort til aftenens fest.


Arrangøren oplyser