HjuldamperSafari

#
Lørdag den 16. maj 2015 kl. 07:00

Enestående mulighed for eksklusiv minicruise på den imponerende Kielerkanal, krydret med historisk vingesus, nostalgi og luksus, og hvad kan være et mere velegnet fartøj end den over 100 år gammel hjuldamper

Hvem har ikke drømt om en sejltur på den imponerende Kielerkanal. JydskeVestkysten, Sort Safari® og Adler-Schiffe inviterer på et eksklusivt minicruise med en af verdens få aktive hjuldampere, en tur med busafgang fra Kolding, opsamling ved Haderslev og sejltur på Kielerkanalen med den romantiske hjuldamper Freya fra Kiel til Rendsborg.

På busturen fortælles der om den 99 km lange Kielerkanalen – som rettelig hedder NordOstseeKanal, NOK – og som forbinder Nordsøen med Østersøen, der blev indviet i 1895 og afløste den gamle Ejderkanal. Kanalen er en af verdens mest besejlede strækninger. Den både var og er et imponerende ingeniørværk, som blev udført lige efter at Danmark afstod Slesvig-Holsten til Tyskland. I Kiel går vi om bord på Freya, der blev søsat i april 1905, og som har en spændende historie bag sig; fra kongelig yacht til flydende souvenirbutik. Turen er en smuk, nostalgisk rejse gennem et lille stykke Danmarkshistorie

Turen starter i Kolding kl. 07.30 og med opsamling ved Haderslev kl. 08.00
Forventet hjemkomst henholdsvis kl. 16.30 (Haderslev) og kl. 17.00 (Kolding)

På turen byder vi på en stor brunchbuffet ombord på Freya, og om eftermiddagen vil der blive serveret kaffe/kage inden vi returnerer til Danmark.

Info

Prisen inkluderer: frokostbuffet, kaffe/kage samt bus fra Møgeltønder t/r.
Varighed: ca. 9 timer.
Der kan forekomme forsinkelser p.g.a. skibstrafikken på NOK.
HUSK PAS og € til drikkevarer.

Skulle turen undtagelsesvis blive aflyst af Adler-Schiffe (p.g.a. driftsforstyrrelser i slusen eller storm) gennemføres en alternativ tur med besøg Bergenhusen, Friedrichstadt m.v

Program 2015:
• 07.30 Afgang med bus fra Kolding
• 08.00 Opsamling ved Haderslev
• 09.45 Ankomst til Kiel
• 10.00 Afgang med Freya. Sejlads på Kielerkanalen
Brunch Buffet
• 13.30 Ankomst til Rendsborg
Kage og kaffe
• 15.00 Retur
• Ca. 16.30 Haderslev
• Ca. 17.00 Kolding

Teknisk arrangør: Sort Safari og jvshop.dk

Arrangøren oplyser

Inkluderet i prisen er Brunch og kaffe/kagebuffet.
Afgang fra Kolding og Haderslev, adressen bliver oplyst på
billetten.