Bag facaden på Christiansborg og Christiania

#
Onsdag den 26. november 2014 kl. 06:30

Bag facaden på Christiansborg med rundvisning og debatten i Folketingssalen. Mød politikkerne, når vi spiser i Snapstinget på Christiansborg. Dagen slutter med en unik rundvisning på Christiania med lokalguide.

Kig politikerne i kortene

Hvad foretager de 179 folkevalgte politikere sig egentlig ovre på Christiansborg, og hvordan fungerer verden og hverdagen bag slottets tykke mure – den del som vi aldrig ser i tv?

Og hvordan ser der egentlig ud på det Christiania, som mange danskere kun kender fra glimt og omtale i medierne, når der har været ballade i fristaden? Men hvem er det egentlig, der bor og lever på det tidligere kaserneområde?

Du har nu chancen for at få dine spørgsmål besvaret og få et spændende kig bag facaderne begge steder på denne heldagstur med JVshop.dk, hvor der også bliver lejlighed til at møde to, sydjyske politikere og stille spørgsmål til dem.

Det er Socialdemokraternes Jesper Petersen og Venstres Peter Christensen, der stiller op til en snak, men først tager de os med på en rundvisning på slottet, hvor de har deres daglige arbejde i magtens korridorer.

Efter rundvisningen er der dejlig frokost i Snapstinget, og derpå bliver der lejlighed til fra tilskuerpladserne at overvære debatten i folketingssalen i en times tid.

Med debatten i baghovedet er vi klar til selv at stille spørgsmål til og debattere politik med mere med de to politikere i et af grupperummene i omkring en time.

Derefter sætter vi kursen mod en helt anden, men ligeså interessant verden – nemlig Christiania, hvor deltagerne deles op i tre-fire grupper, der hver får en guide med rundt i fristaden.

Det er Rundvisergruppen på Christiania, der står for denne del af arrangementet, og det har den gjort i over 30 år. Gruppen blev dannet, da der i sin tid viste sig et behov for en organiseret form for rundvisning, så folk fra det omgivende såkaldt ”almindelige” samfund kunne møde det alternative samfund inden for portene. Det som staten kaldte et socialt eksperiment, mens danskerne enten var forargede og forlangte stedet lukket omgående eller følte sig tiltrukket af den alternative livsform i dette grønne åndehul midt i hovedstaden.

Og faktisk har Christiania altid vægtet forholdet til det omgivende samfund højt, så det har været en naturlig ting at tage godt mod Christianias gæster.

Rundviserne er derfor en gruppe vidt forskellige mennesker, som har levet det meste af deres ungdom og voksentilværelse på Christiania, og som har deltaget både i det politiske, det kulturelle og det almindelige liv i Christiania.

Det er derfor også en rundvisning, hvor man selvfølgelig får en historisk redegørelse med kendsgerningerne om Christiania, men derefter er det den enkeltes oplevelser af Christianias historie, som gør rundvisningerne på Christiania så unikke og betyder, at ikke to rundvisninger er ens.

På busturen til Sjælland er der desuden tilrettelagt en quiz med præmie til vinderne, som offentliggøres på hjemturen.


Program – onsdag den 26. november 2014 (ca. tider)
Der er kaffe/the ad libitum på busturen frem og tilbage

Kl. 06.30 Esbjerg, JydskeVestkysten, overfor banegården
Kl. 07.30 P-plads i krydset v. Scandic Kolding.
KL.07.30 - 10.30 Kørsel til Christiansborg, politisk quiz, inkl. rundstykke og
                kaffe i bussen
Kl. 11.00 Rundvisning på Christiansborg
                v. MF Jesper Petersen(S) og MF Peter Christensen(V)
Kl. 12.00 Frokost i Snapstinget på Christiansborg
                inkl. 1 øl/vand/1 glas vin
Kl. 13.15 Tilhørerpladserne - dagens debat i Folketinget

Kl. 14.00 Møde og debat med MF Jesper Pedersen(S) og MF Peter Christensen
                (V) i gruppelokale - mulighed for at stille spørgsmål.
KL.15.00 Afgang til Christiania
Kl. 15.30 Guidet rundvisning på Christiania.
Kl. 17.30 Afgang fra København, vinderne af politisk quiz afsløres.
                Der er lækker sandwich på hjemturen.
Kl. 20.30 Ankomst P-plads i krydset v. Scandic Kolding
Kl. 21.30 Ankomst Esbjerg, JydskeVestkysten, overfor banegården

En lille vigtig ting: Der er mange trapper undervejs - så man må være godt gående for, for at få det fulde udbytte af turen.


Pris JV Abonnement kr. 995,-
+ gebyr kr. 15,-
MAX. 4 billetter pr. abonnent.

Prisen er inkl.
Kaffe/the ad libitum i bussen
Bus og broafgift
Rundstykke, kaffe,
Sandwich på hjemturen
Frokost i Snapstinget på Christiansborg inkl. 1 øl/vand/ 1 glas vin
Rundvisning med lokalguide på Christiania.

OBS Turen er for JydskeVestkystens abonnenter - Turen gennemføres ved min. 40. deltagere.

Arrangøren oplyser

Afgang morgen
Kl. 06.30 Esbjerg, JydskeVestkysten, overfor banegården
Kl. 07.30 P-plads i krydset v. Scandic i Kolding
Ankomst aften
Kl. 20.30 P-plads i krydset v. Scandic i Kolding
Kl. 21.30 Esbjerg, JydskeVestkysten, overfor banegpården

Øl og sodavand kan købes i bussen
Der er kaffe/the ad libitum på busturen