Rugsted & Kreutzfeldt

#
Lørdag den 20. september 2014 kl. 18:00

Gourmetbuffet og koncert med Rugsted & Kreutzfeldt på Hotel Rødding. Et arrangement i samarbejde med de tre scener i Rødding.

Nyt show & bonus sæt i 2014
 
Rugsted og Kreutzfeldt møder nu nogle af de mange, kendte hits, de har skrevet til andre kunstnere, men ikke selv før har indspillet. Det bliver i et bonus sæt, der lægges oveni puljen, med de gamle hits, som publikum kan høre til hver koncert.
 
”Kendissættet” lægges oveni koncerten som en selvstændig afdeling. Det vil sige at publikum nu får et bonussæt i sættet alle med kendte hits. Andre i originalversionerne du aldrig før har hørt men stadig kender. Derved får publikum fuld valuta, masser af hits og ekstra spillelængde for billetpengene.
 
Rugsted & Kreutzfeldt udtaler: ”…Luksusproblemet bestod i at skære sange væk fra det eksisterende repertoire for at gøre plads til at hylde de ”nye”. De gamle hits hører til i vores koncerter. Det er svært at tage nogen ud. Derfor blev det besluttet at lægge et ekstra sæt ind i koncerten. Her vælges sange fra en pulje* vi har skrevet til andre artister som Sanne Salomonsen(Hvis du forstod, Uden Dig, Kærligheden Kalder m.fl.), Burhan G(Jeg i live), Lis Sørensen(Du tænder lys), Peaches & Bobo(Simple Emotions), Martin Brygmann(Hjertets telefon), Søs Fenger(Kun et kys herfra) og mange flere. Kunstnere som vi har skrevet sangene til og aldrig selv har indspillet” slutter parret, der glæder sig til at komme på landevejen med det nye show.
 

Arrangøren oplyser

Dørene åbnes kl. 17.30.
Buffet fra kl. 18.00.
Koncerten starter kl. 20.00.
Reserverede pladser efter "først til mølle" princippet.