Go’-NatTUR - Rørsanger

#
Onsdag den 21. maj 2014 kl. 19:30

Go'-NatTUR™ giver ekstra store naturoplevelser, fuldt på højde med Sort Sol.

Tag med JydskeVestkysten og Sort Safari® på den spændende tematur.

Det er vildt og dybt fascinerende at opleve de store fugleflokke i og omkring Nationalpark Vadehavet ved solnedgang og komme tæt på sky og sjældne dyrarter, når de er aktive med kurtisering og sang. Kort og godt - spændende naturoplevelser i skumringen og mørket - hvor naturen vågner op!

Go'-NatTUR RørSanger: Turen, hvor man oplever hele koret af sangfugle i rørskoven, som lige nu synger intenst, efter at de har øvet i et par uger. Det flotte korværk opføres af mange forskellige sangere: sivsanger, rørsanger, blåhals, græshoppesanger, savisanger, og - hvis vi er blot lidt heldige - også sydlig nattergal og drosselrørsanger. Der findes næppe et område i Danmark med så mange forskellige arter og hvor man kan komme så tæt på. Det er MESTER-sangerne, der byder velkommen til årets koncert.


Info
Varighed: ca. 2½-3 timer, inkl. kørsel i egen bil
Varmt og evt. vind- og vandtæt tøj
Praktisk fodtøj (evt. gummistøvler)
Medbring gerne en kikkert

HUSK pas, da det ikke kan udelukkes, at fuglene skal opleves syd for grænsen.

Arrangøren oplyser

Afgang fra Tønder. Adressen oplyses på billetten