HjuldamperSafari

#
Søndag den 4. maj 2014 kl. 07:30

Enestående mulighed for eksklusiv minicruise på Kielerkanalen

Hvem har ikke drømt om en sejltur på den imponerende Kielerkanal, krydret med historisk vingesus, nostalgi og luksus, og hvad kan være et mere velegne fartøj end den over 100 år gammel hjuldamper, Freya, med hjulskovle og masser af messing og mahogni? JydskeVestkysten, Sort Safari® og Adler-Schiffe inviterer på et eksklusivt minicruise med en af verdens få aktive hjuldampere, en tur med busafgang fra Møgeltønder og sejltur på Kielerkanalen med den romantiske hjuldamper Freya fra Kiel til Rendsborg.

På busturen fortælles der om den 99 km lange Kielerkanalen – som rettelig hedder NordOstseeKanal, NOK – og som forbinder Nordsøen med Østersøen, der blev indviet i 1895 og afløste den gamle Ejderkanal. Kanalen er en af verdens mest besejlede strækninger. Den både var og er et imponerende ingeniørværk, som blev udført lige efter at Danmark afstod Slesvig-Holsten til Tyskland. I Kiel går vi om bord på Freya, der blev søsat i april 1905, og som har en spændende historie bag sig; fra kongelig yacht til flydende souvenirbutik. Turen er en smuk, nostalgisk rejse gennem et lille stykke Danmarkshistorie

Turen starter i Møgeltønder kl. 07.30 og slutter samme sted ca. kl. 17.00.

På turen byder vi på en stor brunchbuffet ombord på Freya, og om eftermiddagen vil der blive serveret kaffe/kage inden vi returnerer til Møgeltønder.

Info
Prisen inkluderer: frokostbuffet, kaffe/kage samt bus fra Møgeltønder t/r.   
Varighed: ca. 9 timer.
Der kan forekomme forsinkelser p.g.a. skibstrafikken på NOK.
HUSK PAS og € til drikkevarer.

Skulle turen undtagelsesvis blive aflyst af Adler-Schiffe (p.g.a. driftsforstyrrelser i slusen eller storm) gennemføres en alternativ tur med besøg Bergenhusen, Friedrichstadt m.v

Program 2014:
•  07.30  Afgang med bus fra Møgeltønder
•  09.45  Ankomst til Kiel
•  10.00  Afgang med Freya
             Sejlads på Kielerkanalen
•  Brunch Buffet
•  13.30  Ankomst til Rendsborg
•  Kage og kaffe
•  14.30  Afgang med bus til Møgeltønder
•  Ca. 17.00 Afslutning v. p-pladsen i Møgeltønder


Arrangøren oplyser

Inkluderet i prisen er Brunch og kaffe/kagebuffet.
Afgang fra Møgeltønder, adressen bliver oplyst på
billetten.